Den norske, svenske og tyske model

Grafik af globus med ordet oversættelse skrevet på flere sprog

Torsdag 22.10.2019 var der igen åbent samråd i retsudvalget, og de afsluttende bemærkninger fra justitsminister Nick Hækkerup, der er ansvarlig minister for tolkeudbuddet, vækker håb.

Nick Hækkerup nævner indledningsvis, at denne sag er et spørgsmål om retssikkerhed, og understreger, at det er nødvendigt at sikre tolkeområdet fremadrettet og dermed borgernes tillid. Ministeren kommer ind på, at succes forudsætter kvalificerede tolke, men at der ikke findes nogen ”snup-tags-løsning”.

Inden for den time samrådet varede, nævner justitsministeren, at han har bedt om en redegørelse for den tyske model. Men de gode nyheder slutter ikke der. Ifølge ministeren ser man også nærmere på den norske model, som der – efter ministerens eget udsagn – er god grund til at hente inspiration i for at sikre tolkeområdet på den lange bane.

Justitsministeriet er ved at undersøge den norske models opbygning, der rummer en tolkeuddannelse, en tolkeliste og en certificeringsordning. Nick Hækkerup nævner tilmed muligheden for at genetablere den tidligere offentlige tolkeliste, såfremt det viser sig ved årsskiftet, at Kammeradvokaten finder gyldig grund til at ophæve kontrakten med EasyTranslate.

Disse tre punkter er præcis, hvad Translatørforeningen igennem flere år har forsøgt at bringe til frontlinjen, og derfor har Translatørforeningen sammen med Tolkesamfundet og Danske Translatører allerede flere gange rettet henvendelse til retsudvalget, senest forud for det lukkede møde, som justitsministeren har indkaldt til i begyndelsen af november. Henvendelsen kan læses her.

Vi bringer nedenfor en kort og overskuelig gennemgang af de modeller, vi i Danmark kan lade os inspirere af, og som tolkeudvalget i årevis har forsøgt at gøre opmærksom på for at sikre – med ministerens ord – mindre klondike og happy-go-lucky på tolkeområdet.

 

Her får du en oversigt over modellernes primære fundament og fokus:

Norsk model

I Norge besluttede regeringen at professionalisere landets tolke tilbage i 1990’erne. Derfor bad man Oslo Høgskole, der havde kompetencerne og den forskningsbaserede viden om tolkning, om at teste landets tolke, så de kunne opnå certificering og dernæst blive optaget i tolkeregistret.

Således opererer man i dag med en tolkeordning, der omfatter et SU-berettiget tolkeuddannelsesforløb, som sikrer, at tolkekorpset i Norge har de rette kvalifikationer til at blive certificerede og blive optaget i det nationale tolkeregister, hvorfra myndigheder og private kan rekvirere tolkene. I tolkeregistret klassificeres tolkene ud fra fem niveauer i certificeringsordningen.

Både tolkeregistret og certificeringsordningen administreres i statsligt regi af Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet.

Certificeringsordningen har som nævnt fem niveauer:

Niveau 1: tolke med statsautorisation i tolkning og tolkeuddannelse.

Niveau 2: tolke med statsautorisation i tolkning

Niveau 3: tolke med tolkeuddannelse

Niveau 4: translatører eller fagoversættere, der som minimum har gennemført 3-5 dages grundlæggende tolkekursus

Niveau 5: personer, som har bestået en tosproglig prøve og som minimum gennemført 3-5 dages grundlæggende tolkekursus. Den tosproglige prøve er den samme som den, man skal bestå for at komme ind på tolkeuddannelsen på Høgskolen, i dag Universitetet i Oslo.

Svensk model

I Sverige er man enige med nabolandet Norge i, at den bedste løsning er en treenighed med uddannelse, et nationalt tolkeregister og en certificeringsordning – den svenske model har kun to niveauer, og autorisationen skal fornys efter fem år ved en ny autorisationsprøve. Prøverne er udviklet af Kammarkollegiet i samråd med de svenske tolkes fagforening. Desuden består den svenske model af en ECTS-givende tolkeuddannelse, der udbydes som fjernstudie fra højskoler og studieforbund.

Kammarkollegiet er den ansvarlige myndighed for både certificeringsordningen og tolkeregistret.

Certificeringsordningens niveauer er:

Niveau 1: autoriserede tolke med særlige kompetencer som retstolk eller sundhedstolk. Dette niveau kræver yderligere en prøve i forhold til niveau 2

Niveau 2: autoriserede tolke.

Tysk model

I Tyskland er tingene lidt anderledes, da tolkeområdet hidtil har været administreret på regionalt plan, hvor de enkelte delstater selv har bestemt, hvordan deres beskikkelsesordning skal se ud.

Den 15.11.19 vedtog det tyske parlament, Bundestag, imidlertid en ny tolkelov, Gerichtsdolmetschergesetz, som træder i kraft den 01.07.2021. Med denne lov ryddes der op i det virvar af forskellige ordninger, der p.t. eksisterer i de enkelte delstater.

Lige som i den norske og svenske model er det heller ikke i Tyskland et privat firma, der varetager certificering og uddannelse. Her har certificering af tolke og oversættere i så godt som alle delstater altid været varetaget af domstolene. En tolk har kunnet søge om beskikkelse (i form af en ”Beeidigung”) i en enkeltstående sag eller har kunnet søge en generel beskikkelse gældende for alle sager (”allgemeine Beeidigung”), mens oversættere har kunnet søge om ”Ermächtigung”, begge dele typisk ved domstolen i den retskreds, hvor vedkommende bor. Er man først beeidigt/ermächtigt, gælder beskikkelsen for hele Tyskland, og justitsmyndighederne i den pågældende delstat sørger for, at tolken/oversætteren bliver registreret i en fælles database, som dækker hele Tyskland, og som er tilgængelig via det tyske forbundsjustitsministeriums og de enkelte delstaters justitsministeriers fælles hjemmeside.

Kravene for at opnå beskikkelse har i en lang række delstater været (og er det fortsat indtil den nye lov træder i kraft) inddelt i tre kategorier, hvor tolken skal dokumentere:

1: egnethed, en ren straffeattest, formue og garantere for sin rådighed

2: faglig egnethed ved nøje definerede sprogkrav (der kræves højeste niveau af sprogfærdigheder ved eksamensbevis på universitetsniveau eller statslig anerkendt sprogskole eller dokumenteret langvarig praksis)

3: kendskab til tysk retssprog inden for områderne civil-, straffe- og forvaltningsret inkl. procesret. Denne dokumentation fremlægges i form af beviser fra anerkendte institutioner, der udbyder disse kurser, og som er tilstrækkelige for at opnå certificering.

 

Vi håber, du nu føler dig bedre klædt på til at deltage i enhver snak, hvor der jongleres med begreberne den norske, den svenske og den tyske model.