Rabatter hos Dansk Erhverv, Kommunikation og Sprog og DHL

Translatørforeningen arbejder for at sikre dig som selvstændig. Vi ønsker at bidrage til at gøre din hverdag nemmere og billigere gennem gode rabatordninger med relevante samarbejdspartnere.

Derfor har foreningen sikret dig som medlem rabatter hos Dansk Erhverv, DHL og Kommunikation og Sprog.

Aftalen med Dansk Erhverv

Translatørforeningen har indgået en aftale med Dansk Erhverv om påtegning af bekræftede oversættelser fra foreningens medlemmer.

Aftalen giver medlemmerne adgang til 50 % rabat på listepriserne og et særligt stempel, der bekræfter translatørens kvalifikationer og ikke blot personen eller virksomheden. Efter påtegning hos Dansk Erhverv kan de bekræftede oversættelser legaliseres i Udenrigsministeriet.

Aftalen med DHL

Translatørforeningen har også indgået en fordelagtig aftale med DHL på vegne af foreningens medlemmer.

Aftalen er kun gældende for medlemmer, der har tiltrådt aftalen før 1. januar 2019.

Aftalen giver medlemmerne adgang til fordelagtige priser, samtidig med at de nyder godt af DHL’s leveringssikkerhed og det professionelle indtryk, som kunden får med direkte og personlig levering.

Aftalen med Kommunikation og Sprog

Translatørforeningen har også indgået en fordelagtig aftale med Kommunikation og Sprog på vegne af foreningens medlemmer.

Aftalen giver de af vores medlemmer, som er selvstændigt erhvervsdrivende og medlem af både Kommunikation og Sprog samt Translatørforeningen kontingentrabat i begge foreningener.
Desuden kan medlemmer af Translatørforeningen deltager i kurser og arrangementer afholdt og arrangeret af Kommunikation og Sprog til nedsat pris.