Medlemsportræt: Et analogt videnscenter i en digital tid

Portræt af et medlem
Helle Pals Frandsen havde 50-års jubilæum i 2020. 50 års virke som translatør og tolk i engelsk betyder uomtvisteligt, at Helle er et unikt erfaringscenter med et vitalt netværk. Det betyder også, at hun ved, hvad det vil sige at arbejde med skrivemaskiner og gå på biblioteker, og derfor kan hun med rette udtale sig om, hvad det vil sige at være af den analoge skole i en digital tid.

Helle Pals Frandsen har været medlem af Translatørforeningen siden 1969 som studentermedlem (det er hun ikke længere!) og afholder årligt et par master classes i varierende emner for foreningens medlemmer.

Men det starter ved begyndelsen …

Tolk, translatør, underviser og guide
I 1962 fik Helle den idé, at hun ville være tolk. Hun gik i 2. G nysproglig på Øregård Gymnasium, hvor hun allerede underviste andre elever, der havde brug for hjælp inden eksamen, i engelsk og tysk. Helle Pals var også glad for fransk, og siger selv, at hendes hjerne bare adopterer sprogene, uden at hun behøver tænke så meget over det. Sidenhen er italiensk blevet hendes hjertesprog.

foto: Caroline Qvist Abel

Efter gymnasiet fulgte et år i London som ’student helper’ på et kollegium for studenter fra Commonwealth-landene, samtidig med at hun gik på sprogskole. Bagefter blev det besluttet, at 19-årige Helle skulle komme hjem og tage en uddannelse: ”Jeg vidste, det skulle være noget med sprog. Det korteste, og dermed det, der ville gøre mest indhug i mit liv, var korrespondentkurset om aftenen på Handelshøjskolen. Jeg læste engelsk og tysk. Om dagen gik jeg på et turistførerkursus, og det har simpelthen været noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort, fordi jeg får min drivkraft af det sociale, af at være sammen med mennesker, hvor sproget er et middel.”

I 1966 begyndte Helle på det første hold på den toårige erhvervssproglige afgangseksamen på CBS. Gennem sin studietid brugte hun sine somre på at guide, primært amerikanere: ”Der fik jeg idéen til mit speciale. Jeg skrev om slang i amerikansk. Jeg kunne jo bare samle på ord fra amerikanerne.”

Da de to år var gået, startede Helle på kandidatstudiet, selvom hun netop var blevet mor. Et halvt år inden hun afsluttede sin cand.ling.merc.-eksamen med et speciale om metaforer i kommercielt sprog, gik hun op til den private translatøreksamen.

Fra elev til underviser: Netværket tager form
Du skal ikke sige min høje alder! Indeni er jeg 18 år!” Ifølge Helle Pals kan man ganske enkelt holde sig frisk ved at motionere sin hjerne, og det er man nødt til, hvis man skal undervise. Med sine 36 års undervisningserfaring er det en holdning, der fortjener en linje.

I efteråret 1971 begyndte Helle Pals at arbejde sig op fra at undervise på korrespondenttrinnet til en fastansættelse som adjunkt, hvor hun først underviste i økonomisk og juridisk sprog på EA-trinet og siden udelukkende i juridisk sprog på kandidatstudiet: ”Det juridiske lå mit hjerte nær, det handler jo om mennesker,” konstaterer Helle med sit varme, indsigtsfulde smil.

Sideløbende videreuddannede Helle sig, for det stod klart, at hun ville vide mere om jura og mennesker. Hun fulgte en række kurser i jura på Folkeuniversitetet og udvidede sit netværk af relevante kontakter, som hun efterfølgende kunne inkludere i sin kundeportefølje. Helle tog også flere korte jurakurser i London for at forfine sin viden om britiske juridiske forhold og sprogbrug. Og sådan er Helle fortsat: ”Jeg følger stadig kurser, i særdeleshed hos forskellige advokatkontorer, hvor jeg kommer med takket være mit netværk.”

Erfaring er måske noget, man kan læse op på …
Helle mener, at hendes karrierehemmelighed er erfaring: Man skal ikke gå hen og blive for skråsikker, for sproget udvikler sig hele tiden. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg ikke tjekkede op på en term. Særligt, når jeg læser korrektur.

Arbejdsprocessen er lige til at kopiere: ”I går lærte jeg et nyt ord: baggrundsregler. Og det er selvfølgelig ikke background rules, så ville der ikke være noget ved det. Først finder jeg ud af, hvordan det defineres, for det indgik bare som en overskrift. Jeg bruger Google utroligt meget, men er selvfølgelig kritisk med kilderne. Det viste sig, det drejer sig om lovgivning og overenskomster; at parterne altid kan aftale noget andet. Så tænker du måske, det er vel de deklaratoriske regler; som er det, man kan aftale sig ud af. Men nej. Så skulle jeg finde ud af, om det svarer til standardregler, og det gør det ikke. Jeg kom frem til default rules; dem man bruger, hvis de andre regler ikke gælder. Men det slutter ikke der. Jeg skulle også finde ud af, om det passede med konteksten, og til slut tjekkede jeg, om der er noget i nogle EU-tekster, som giver mulighed for at dobbelttjekke det.

Helle Pals har drevet selvstændig virksomhed ved siden af undervisningen i mere end 30 år. ”Jeg begyndte at undervise jurister på forskellige advokatkontorer i engelsk juridisk sprog. Dér fik jeg også pumpet advokaterne for danske udtryk. Og de tekster, jeg der oversatte, kom mine studerende til gavn. Jeg mener jo, man kun skal undervise i noget, man selv gør.”

Det er fortsat en glæde for Helle at undervise, og når hun underviser i dag, er det en endnu større glæde at møde tidligere studerende og se, hvor godt de klarer sig: ”Jeg får stadig henvendelser fra gamle studerende, der lige skal vende et spørgsmål om en glose. De har kigget i de ordbøger, jeg har skrevet, og der stod det ikke, og så ved jeg det måske heller ikke, for det meste af det, jeg ved, det står i ordbøgerne. Bagefter kommer der så endnu flere ord i ordbøgerne, for når jeg ikke har svaret, finder jeg ud af det.”

Jeg er ikke struktureret. Vil du se mit kontor?
Helles kontor vidner om alt det, hun har beskæftiget sig med som underviser, selvstændig og ordbogsforfatter. Der er en farbar sti fra døren til skrivebordet med computeren; resten af lokalet er fyldt med papirbunker, bøger og udklip: ”Da jeg blev bedt om at skrive den første juridiske ordbog, tænkte jeg, at det var en opgave, jeg kunne klare med de tre uger, jeg havde, i sommerferien – hvor naiv kan man være? Jeg havde en masse ordlister og lærebøger, hvor jeg havde skrevet gloser ind i. Det samlede jeg til den ordbog. Da jeg indleverede mine 37 sider, så redaktøren bare på mig, for den skulle gerne nå op på 200 sider. Så jeg måtte bare hjem og i gang igen.”


Helles ikigai
Helle har fundet meningen med den professionelle del af livet og det, der får hende i gang igen hver dag. Helle har fundet sit IKIGAI; der er et japansk begreb for det sted i os, hvor tingene smelter sammen og bliver grunden til, at vi står op hver morgen. For Helle er det sproget. Og der er ingen tvivl om, at Helle mener, det er blevet meget lettere at arbejde med sproget, efter at verden er blevet digital: ”Online er godt! Men det kan jeg jo sagtens sige, fordi jeg har den erfaring, jeg har.”

Skrevet af CAROLINE QVIST ABEL