Medlemsportræt: Generalist der sætter pris på sparring og foreningslivets muligheder for netværk

Portræt af et medlem
Lise Lisby Kruse er uddannet engelsk translatør fra Handelshøjskolen København i 1989 med bifag i spansk; en profession som hun har dedikeret hele sit arbejdsliv til. Siden hun blev selvstændig i 2012, har hun været medlem af Translatørforeningen, og siden 2015 har hun været medlem af bestyrelsen, hvor hun de sidste tre år har haft rollen som kasserer. Men det stopper til den kommende generalforsamling, hvor hun ønsker at give stafetten videre.

Medfødt talent
Lises mor og far, der er henholdsvis revisor og bogholder, har altid drillet Lise med, at hun må være blevet forbyttet ved fødslen, fordi de ikke mente, at hun havde en stærk talforståelse. Til gengæld har hun haft en stærk sprogforståelse: ”Efter et forældremøde i 7. klasse kom min mor hjem og refererede, at min engelsklærerinde havde sagt til hende, at jeg var et naturtalent – og den ros er blevet hos mig gennem hele livet”, fortæller Lise henrykt og med en god portion humor, som om den ros var en af de eneste, hun nogensinde skulle have fået. I 9. klasse kom Lise i erhvervspraktik som korrespondent, og derfra var vejen lagt.

Vejen til selvstændig
Lise Kruse har prøvet kræfter med et par fastansættelser op gennem sin 30 år lange karriere som translatør. Det startede med 18 år i en bank. Lise bemærker, at en af de mest nyttige erfaringer, hun fik med sig, var det at have kollegaer: ”Der er utrolig god læring i at sidde sammen med andre og blive rettet sønder og sammen”, fortæller hun.

Lise har også været omkring kommunikationsafdelingen hos Danisco i omkring syv gode år, hvor hun blev en del af et lille team på tre oversættere. Lise mener selv, det var den bedste arbejdsplads, hun nogensinde har haft. Som hun siger: ”Man havde en kultur med gensidig respekt for hinandens fagområder. Det havde jeg ikke oplevet før”. Da kommunikationsafdelingen røg i et opkøb i 2011, blev det startskuddet på et liv som selvstændig.

Den 1. januar 2012 stod hun med eget momsnummer og blev via sit netværk tilknyttet et bureau som underleverandør. Men allerede efter et år begyndte priserne af blive presset nedad: ”Vi må være det eneste fag i Danmark, hvor priserne bare går ned og ned og ned. De er jo nærmest halveret bare på de 10 år, jeg har været selvstændig”, siger Lise med en vis ærgrelse malet i ansigtet.

Men de pressede priser gjorde, at Lise i 2015 fik øjnene op for en ledig kontorplads hos kontorfællesskabet Dialog Translatører & Tolke, hvor hun samtidig øjnede muligheden for at kunne få kollegaer og møde respekt for sit fag. I dag er Lise partner.

Lise har desuden suppleret sin profession med en korrekturlæseruddannelse på både dansk og engelsk, hvilket giver hende nogle gode ekstraopgaver. Lise sværger dog fortsat til det med at få læst korrektur på sine ting af en kollega: ”Gode oversættelser tager tid, og det har vi ikke med de priser, der er i dag. Når man i stedet korrekturlæser hinandens ting, løfter det teksten op på et andet niveau og højner kvaliteten. Det kan godt være sejt at få en totalt overmalet tekst tilbage efter 30 år i faget, men alle kan se, at det gør en forskel” – og Lise fortsætter: ”Det bedste er at skulle oversætte en velformuleret tekst, så er det sjovt at være oversætter, og så kan jeg stadig blive begejstret over mit fag”.

Kassererrollen er blevet en glæde
Lise meldte sig indledningsvis ind i Translatørforeningen på grund af forsikringen, men kom hurtigt til at sætte pris på at mødes med andre og deltage i foreningens arrangementer. ”Vi har et ekstremt indadvendt job, hvis man ikke tolker. Man kunne dybest set sidde på månen som soloselvstændig, og derfor giver medlemskabet god mening for mig”, bemærker hun.

Lise blev allerede aktiv i bestyrelsen i 2015, og i 2018 fik hun vredet armen venligt om og påtog sig kassererrollen: ”Jeg tænkte why not. Det er jo en god måde at komme ind i tingene på, og jeg er i øvrigt også ’kassemester’ derhjemme”, griner Lise med tydelig reference til forældrenes hedengangne syn på hendes talevner, som i stedet blot har bidraget til at gøre hende bevidst om, at der er mange måder at varetage rollen som kasserer på, og at hun er et godt eksempel på, at det kan gøres på ren amore.

Det, som Lise gør af kærlighed, er at stå for små, løbende opgaver, når hun får besked på det af sekretariatet: betale regninger over 3.500 kr., godkende løn, kvartalsvis afstemning af bogføringen og simple ad hoc-beregninger, som Lise kalder det at trække nogle tal ud, når bestyrelsen fx gerne vil vide, hvad de kan spendere på en medlemskonference. Derudover er der lidt periodiske opgaver og endelig det årlige møde med revisor vedrørende regnskabet og ditto med formanden forud for generalforsamlingen: ”Nu hvor sekretariatet taster alt ind og prikker mig på skulderen, og revisor har adgang til regnskabsprogrammet, så er det jo let som ingenting. Når regnskabet er klart, skriver jeg mit korte indlæg til beretningen på baggrund af regnskabet, og det fremlægger jeg så på generalforsamlingen. Revisor er med til at svare på spørgsmål, så det er ikke mig, der står på mål for tallene”, bemærker Lise med et skær af noget i øjnene … er det tristhed over at opgive posten?

Jeg vil savne det, men jeg synes, der er brug for nye kræfter og lidt udskiftning indimellem”, fortæller Lise uden at få vredet armen om. ”Jeg synes, det har været meget hyggeligt med bestyrelsesmøderne, der lige tager et par timer om måneden. Som kasserer tillader jeg mig ikke at påtage mig en masse andre opgaver i bestyrelsen, da jeg har det faste arbejde med regnskab og bogholderi”. Lise oplever således, at hendes indsats for foreningen går lige op med alt det, hun får ud af at være en del af bestyrelsen i form af middage, socialt samvær, og så det hun kalder ’en luksustur’ til Aarhus i ny og næ, eller hvor møderne nu afholdes, hvor hun får tid til sig selv, en bog og lidt arbejde under togturen.

Lise forudser, at den næste kasserer ville finde opgaven endnu mere overkommelig, hvis vedkommende kender regnskabsprogrammet e-conomic: ”Kender man det, kunne afstemningen foregå hjemmefra, så skal man måske ikke engang møde op på sekretariatet. Og fremtiden er nok også, at man kan deltage online i bestyrelsesmøderne”, er Lises vurdering.

Der er en ting, der ligger Lise på sinde: ”Jeg vil gerne slå et slag for at melde sig til bestyrelsen. Det er en rigtig god måde, særligt for de nye i foreningen, at komme lidt ind i tingene på og få indsigt i, hvordan andre fungerer og driver virksomhed. Jeg har endda oplevet at få en opgave via et bestyrelsesmedlem, fordi vi nu kendte hinanden. Ikke at man skal gå ind i bestyrelsen, fordi det kan give opgaver, men fordi det giver netværk: Man er mere motiveret for at deltage i arrangementerne og kommer dermed mere ud. Og når man først er afsted, er det jo fedt, lidt ligesom at gå i fitnesscentret”.

Lise slutter af med en lille anekdote fra sin første julemiddag i Translatørforeningen: ”Det har altid undret mig, at der ikke kommer flere til vores jule- og sommermiddage. Det første år, jeg var med, var i Aarhus, hvor vi var nogle stykker, der endte nede ved åen og drak os i hegnet. Vi havde en fantastisk aften, selvom jeg ikke kendte et øje. Det kræver så lidt, men jeg fik så meget ud af det. Det var simpelthen så skægt”.

Skrevet af Caroline Qvist Abel