Portræt af et medlem
Paulina Lundén har været medlem af Translatørforeningen siden 2014 og er således certificeret af foreningen. I september 2022 blev Paulina, som polsk statsborger, desuden taget i ed i Polen ved det polske justitsministerium og er således yderligere edsvoren og certificeret translatør og tolk i polsk.
Translatør og tolk i polsk
Paulina startede med at tage en cand.mag. i finsk fra universitetet i Poznan i Polen. Herefter arbejdede hun som tolk og oversætter i Polen, blandt andet for den finske ambassade. Da hun kom til Danmark, gennemførte hun translatøreksamen i polsk som selvstudie ved Handelshøjskolen i København. På baggrund af dette opnåede Paulina lige akkurat at blive beskikket translatør og tolk i 2015, året før beskikkelsen blev afskaffet i Danmark: ”Jeg valgte at læse til translatør i mit modersmål, fordi jeg har en stor passion for sprog. På en måde kan man faktisk sige, jeg læste til translatør i dansk, for polsk er mit modersmål, og jeg havde allerede arbejdet som translatør og tolk i polsk og finsk. Et andet plus for mig var, at jeg kunne trække på mine tidligere erfaringer inden for faget i mit selvstudie og vidste, hvordan man får det bedste udbytte af et uddannelsesforløb. Jeg er i øvrigt en kæmpe tilhænger af konstant læring og efteruddannelse”, fortæller Paulina.
Dobbelt statsborgerskab
Paulina har stiftet familie i Danmark, og derfor er det her, hun har hjemme. Dog har hun stadig tætte og stærke bånd til Polen. Af personlige årsager og i lyset af den politiske situation i Polen, da højrenationalisterne kom til magten i Polen, ansøgte hun alligevel om dobbelt statsborgerskab. ”Jeg ville være sikker på, jeg ikke en dag stod uden statsborgerskab, og så synes jeg, det er sejt at have to pas i skuffen,” fortæller Paulina med sin altid smilende stemme.
I lyset af Paulinas seneste dobbelt-anskaffelse som edsvoren translatør og tolk er ”sejt” måske endda et lidt beskedent ordvalg, for det er næsten ekstravagant at være dobbeltcertificeret translatør i det land, der var først i verden med en tolkelov, men hvor al pompen og pragten omkring translatørprofessionen siden er trevlet op og blevet trampet på efter afviklingen af statsautorisationen i 2016.
Dobbeltcertificering
I og med at det står mejslet i sten, at Paulina Lundén er translatør og tolk, og fordi professionen stadig nyder anseelse i Polen, valgte Paulina at ansøge om at blive edsvoren i Polen: ”Jeg synes, autorisationen er et vigtigt signal. I Polen tager man professionen og sprogkundskab alvorligt, hvilket jeg klart kunne mærke, da jeg kom til Warszawa for at aflægge ed,” fortæller Paulina over telefonen. Hendes mand sidder ved rattet, mens vi taler sammen. Der er dog ingen tvivl om, at det er Paulina, der tager føringen, når det gælder hendes egen faglighed.
Paulina ansøgte i 2021 om at få overført sine kvalifikationer: ”Jeg fremsendte mine diplomer, der beviser, at jeg har gennemført en række fag, der opfylder kravene til denne udmærkelse i Polen. Desuden fremsendte jeg en polsk oversættelse af mit certifikat fra Translatørforeningen, som beviser, jeg er certificeret i Danmark, sammen med et bevis for, at jeg er på listen over godkendte translatører hos den polske ambassade i København.” Der skulle gå lidt tid, før Paulina modtog invitationen til at blive taget i ed i Warszawa.
Taget i ed i justitsministeriet i Warszawa
Myndighederne i Polen er strikse med at anerkende udenlandske kompetencer. Og derfor tog det også sin tid, før Paulinas dokumenter blev godkendt. Nu manglede hun blot at rejse til Warszawa for at blive taget i ed.
Selve ceremonien og rammerne for den efterlod et klart indtryk af, hvor alvorligt man ser på det at være edsvoren translatør og tolk i Polen. ”Det foregik i justitsministeriet, og eden skulle aflægges over for statssekretæren på fuldmagt fra selveste justitsministeren,” mindes Paulina.
Den 30. september 2022 blev 55 translatører og tolke taget i ed i alt fra bulgarsk til norsk og dansk. Ceremonien fandt sted på kontoret for edsvorne translatører på bonede gulve og foran statelige rækker af flag. Afdeling for Edsvorne Translatører hos det polske justitsministerium hører under Departement for Juridiske Professioner sammen med bl.a. Afdelingen for Advokater og Afdelingen for Notarer. Selvfølgelig tager man sit fineste tøj på sådan en dag, hvor vicedepartementschefen bød velkommen, før de 55 kunne tages i ed en efter en: ”Man tager det her alvorligt. Man ved, det ikke er et medfødt talent at mestre forskellige sprog og dermed at blive translatør. Man ved, det kræver en stor indsats, og at det er en vigtig samfundsmæssig funktion,” fortæller Paulina med tilfredshed i stemmen. Stoltheden oser unægtelig ud af det foto, der blev taget af Paulina, da hun endelig stod med resultatet af sin ihærdige indsats for at blive anerkendt for sine kvalifikationer i sit hjemland.
Ansvar, beføjelser og krav om kontinuerligt virke
Når man bliver taget i ed i Polen, følger der en række ansvar, beføjelser og pligter med: ”Fordi jeg er på justitsministeriets liste over edsvorne translatører, kan en modtager i Polen nu verificere mit navn ud fra mit autorisationsnummer TP/99/22 hos de polske myndigheder. Når jeg derfor udfærdiger en bekræftet oversættelse, behøver der ikke længere komme en dansk apostille på min påtegning, hvis jeg anvender det polske stempel,” fortæller Paulina.
Paulina har også fået beføjelser, der betyder, at hun kan lave bekræftede kopier på samme måde, som en dansk notar eller en konsul kan. Rettigheder, som en dansk translatør ikke har: ”I Polen er det her en tillidsfuld profession. Derfor følger der også ansvar – og pligter med.” De pligter, Paulina omtaler, er fx pligten til kontinuerlig efteruddannelse; de polske myndigheder har tilsynspligt, hvorfor de kan fratage titlen fra dem, der ikke længere praktiserer professionen.
Der er dog ikke fare for, at Paulina opgiver sin profession lige foreløbigt: ”Helt personligt er der flere grunde til, at jeg gerne ville opnå denne titel, men den vigtigste er, at jeg som edsvoren translatør nyder stor respekt i Polen, og det synes jeg, alle translatører og tolke, der har gennemført en lang videregående uddannelse, fortjener, for man kommer ikke sovende til vores erhverv. Det kræver en stor kontinuerlig indsats at udføre oversættelse og tolkning af så høj kvalitet og med så stor præcision, som medlemmerne af Translatørforeningen udbyder,” afslutter Paulina.
Paulina Lundén er blandt andet medlem af Translatørforeningen, fordi hun mener, at foreningens arbejde for en national certificeringsordning og genetablering af uddannelser på kandidatniveau som translatør og tolk er en absolut nødvendighed i et EU-land, der ovenikøbet var først med en translatørlov.
Skrevet af: Caroline Qvist Abel
