Om Translatørforeningen

Translatørforeningens historie og formål

Translatørforeningen er en landsdækkende organisation for translatører og tolke, der blev stiftet den 20. marts 1910. Foreningens formål var og er at varetage professionens faglige interesser og at værne om den høje kvalitet hos sine medlemmer og for tolke- og oversætterbranchen generelt samt medvirke til at sikre en høj faglig og etisk standard.

Siden 1910 har den fornemmeste opgave for medlemmer af Translatørforeningen været at udføre oversættelsesopgaver af enhver art, blandt andet oversættelse af tekster inden for jura, teknik og økonomi. Endvidere udføres opgaver i forbindelse med blandt andet lokalisering, tekstning, sprogrevision, kvalitetssikring og korrekturlæsning.

Translatørforeningens medlemmer påtager sig desuden tolkeopgaver for erhvervsliv, domstole og politi. Ud over den faglige og sproglige viden, som er en forudsætning for en god tolkning, er medlemmerne også fortrolige med de etiske og kulturelle forhold, som er relevante i en tolkesituation.

Fælles for foreningens medlemmer er, at alle har en translatøreksamen eller en kandidateksamen i erhvervssproglig oversættelse og tolkning mellem dansk og et fremmedsprog.

Translatørforeningen i 100 år

Translatørforeningen er efterhånden en halvgammel sag, der kan bryste sig af at have mere end 100 års erfaring inden for disciplinerne oversættelse og tolkning.

Translatørforeningen opstod, fordi Handelsministeriet i 1910 havde udsendt en bekendtgørelse om en ny translatøreksamen. Før denne nye ordning havde det været muligt at blive translatør på grundlag af en erklæring fra enten en universitetsprofessor eller en anden translatør. I sagens natur var dette system ikke helt betryggende, da opnåelse af en beskikkelse kunne være et spørgsmål om at have forbindelserne i orden.

Det var derfor en glædelig og positiv nyhed, da der kom en bekendtgørelse om en reel translatøreksamen. Men ikke alle delte begejstringen.

En kreds af translatører, der på den ene eller anden måde var tilknyttet Kjøbenhavns Sprogkonservatorium, var yderst utilfredse og viste deres utilfredshed ved kritiske indlæg i pressen. Disse indlæg blev fulgt op af et modindlæg fra forstander Kallmoes fra Translatørskolen, der på flere translatørkollegers vegne erklærede sig som tilhænger af ordningen.

Modstanderne tog det første initiativ
Den 17. marts 1910 indkaldte gruppen af modstandere af ordningen til et møde i anledning af bekendtgørelsen udstedt af Handelsministeriet vedrørende “Udstedelse af bevilling som kgl. autoriseret Translatør og Tolk”. De indbudte translatører underskrev en erklæring om, at de ønskede at medvirke til stiftelsen af en translatørforening. Der blev nedsat et lovudvalg, og det blev vedtaget at afholde et endeligt konstituerende møde den 30. marts 1910.

Rettidig omhu
Den 19. marts 1910 fik forstander Kallmoes kendskab til den forestående stiftelse af en translatørforening, der skulle foregå i Sprogkonservatoriets regi. Kallmoes tog derfor omgående initiativ til selv at danne en translatørforening, der kunne støtte den nye ordning, for på den måde at hindre stiftelsen af den anden forening. Den 19. og 20. marts var der således en del aktivitet og kontakt mellem personer, der tidligere havde arbejdet med tanken om at danne en translatørforening. Denne aktivitet udmøntede sig den 20. marts i en meddelelse til pressen om, at man havde stiftet en forening til varetagelse af de kongelige autoriserede translatørers faglige interesse. Man vedtog at kalde Foreningen “Translatørforeningen”.

Foreningen, der ved stiftelsen bestod af seks medlemmer, blev i løbet af få dage udvidet til 20 personer, og lige så hurtigt blev der udarbejdet love.

På baggrund af Handelsministeriets nye bekendtgørelse af 7. februar 1910 blev den første translatøreksamen således afholdt den 23. maj 1910.

Translatørvæsenet
Translatørvæsenet har sine rødder meget længere tilbage i tiden, nemlig helt tilbage til Christian IV’s tid. Den 21. august 1635 udsendte Christian IV et åbent brev, hvori man kunne læse, “…at fremmede nationer, som igennem vore strømme passere og seigle, deris toldsedeler hver på sit sprog ofvergifver, da ville vi hermed befalet hafve, at alle fremmde nationer deris vare, som de fortolde skulle, saa och toldsedeler, på voris danske sprog lader ofversette”.

Oversættelse dengang var dog begrænset til skibspapirer vedrørende Øresundstolden. Sundtolden og “Translationskontoiret” vedblev at eksistere indtil omkring 1857. Der findes nogle få optegnelser om staben i Øresunds Toldkammer i 1700- og 1800-tallet. Man formoder, at Notarius Publicus dengang var den person, man rettede henvendelse til vedrørende oversættelse af sager af officiel karakter. Denne henvendte sig så til personer med særlige sprogkundskaber. For eksempel var der i 1785 udstedt kgl. bevilling til at være Translatør i det svenske, portugisiske, italienske og andre sprog til Studiosus P.A. Heiberg, som for årene 1791-1799 i Hof- og Statskalenderen var opført som “Adjungierter Dispacheur und Translateur”.

Translatørforeningen gik straks efter sin stiftelse i gang med at få vedtaget love og et takstregulativ samt med at sikre translatørerne eneret til betegnelsen “translatør” og monopol på tolkevirksomhed og oversættelser for retterne. Sidstnævnte blev opnået ved retsplejeloven, der trådte i kraft i 1919, og retten til titlen blev anerkendt ved en landsretsdom i 1912, men først lovfæstet ved Næringsloven i 1931.

Translatørforeningens bestyrelse havde fra omkring 1935 et tæt samarbejde med Justitsministeriet og politiet. Foreningen var meget aktiv i denne periode.

Stiftelse af FIT
Under krigen stod foreningens arbejde mere eller mindre stille grundet omstændighederne. Men straks efter krigens ophør blomstrede den op igen. Netop i efterkrigsårene, hvor alle de store internationale organisationer som NATO og FN blev oprettet, blev der for alvor behov for oversættere. Det var baggrunden for oprettelse af den internationale oversættersammenslutning, FIT, Fédération Internationale des Traducteurs, i 1953.

Translatørforeningen var medstifter sammen med fem andre foreninger.

Translatørlov og cand.ling.merc.
I 1966 fik Danmark verdens første translatørlov. Den næste vigtige begivenhed på translatørområdet var oprettelsen af cand.ling.merc.-studiet i 1966. Der var hermed lagt op til, at translatørbeskikkelse i hovedsprogene engelsk, tysk, fransk og spansk udelukkende skulle gives på grundlag af en cand.ling.merc.-eksamen og den senere cand.interpret.-eksamen. Bekendtgørelsen herom kom i 1973.

I årene omkring 1970 kan man således tale om en ny generation af translatører. Uddannelsen var blevet formaliseret, og behovet for oversættelse stigende under optakten til Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1973.

Splittelse og Erhvervssprogligt Forbund
Translatørforeningen gik herefter ind i en mere passiv tilværelse, medlemskabet af FIT ophørte, og i 1989 brød en gruppe translatører ud for at danne deres egen forening. Det gav Translatørforeningen økonomiske problemer, og i 1990 blev der indgået en administrationsaftale mellem Translatørforeningen og lønmodtagerorganisationen Erhvervssprogligt Forbund. Samarbejdet frem til 1994 førte til en urafstemning i Translatørforeningen, hvorefter foreningen i 1994 blev integreret som en sektion for praktiserende translatører i Erhvervssprogligt Forbund. Forinden, i 1993 i Brighton i England, havde Translatørforeningen meldt sig ind i FIT for 2. gang. Dette medlemskab overgik efterfølgende til Erhvervssprogligt Forbund, der i 1995 var med til at stifte RCE, Regional Centre Europe, inden for rammerne af FIT.

Translatørforeningen trådte på denne måde ind i den informationsteknologiske tidsalder og globaliseringen, med alt hvad det indebærer.

Selvstændig igen
Den 31. maj 2001 blev Translatørforeningen udskilt fra Erhvervssprogligt Forbund som en juridisk, politisk og økonomisk uafhængig og selvstændig organisation, og et nyt kapitel i foreningens næsten hundredårige historie begyndte.

Som selvstændig organisation har Translatørforeningen eget sekretariat i København. Sekretariatet i København har siden den 1. august 2002 været bemandet med en deltidsansat sekretær, hvilket har forbedret foreningens serviceniveau og fremmet hvervningen af nye medlemmer.

En ny og tidssvarende udgave af foreningens hjemmeside så ligeledes dagens lys i august 2002. Udviklingen går hurtigt, og dermed også behovet for en mere brugervenlig og informativ hjemmeside, hvorfor bestyrelsens webudvalg i 2018 lancerede en nu mere tidssvarende hjemmeside.

Translatørforeningen er i dag en moderne forening, der varetager de autoriserede translatørers interesser. Det kan være tolkes arbejdsbetingelser, etiske regler, sprogteknologi, kursusvirksomhed og efteruddannelse, erhvervsansvarsforsikring, europæiske standarder, kontakt til myndigheder og samarbejdspartnere og internationale relationer, for eksempel gennem FIT, hvor Translatørforeningen i dag er fuldgyldigt medlem.

Autoriseret oversættelse
Frem til december 2015 var det kun statsautoriserede translatører, der måtte stemple og underskrive oversættelser. Statsautoriserede translatører var underlagt translatørloven, men denne lov og dermed beskikkelsen blev ophævet i januar 2016.

Foreningens formål

Translatørforeningen har til formål at varetage sine medlemmers erhvervsmæssige interesser og bistå til styrkelsen af forholdet mellem medlemmerne på tværs af sprogkombinationerne, ligesom foreningen arbejder for at sikre medlemmernes mulighed for at udøve deres erhverv.

En af foreningens vigtigste roller er at give medlemmerne mulighed for at netværke og indgå i et socialt fællesskab med kollegerne. En anden vigtig rolle for foreningen er at sikre og forbedre medlemmernes mulighed for at udøve deres erhverv. Dette opfylder foreningen ved at tilbyde efteruddannelse, afholde faglige arrangementer, værne om kvaliteten inden for oversætter- og tolkebranchen samt medvirke til at sikre en høj faglig og etisk standard inden for branchen i tæt dialog med myndigheder, uddannelsesinstitutioner og relevante erhvervsorganisationer.

En forening med visioner

Translatørforeningen er en ihærdig medspiller, der konstant værner om mulighederne for at fastholde, opdatere, videreudvikle og fremme medlemmernes kompetencer.

Derfor er arrangementskalenderen en vigtig del af Translatørforeningen. For med arrangementer og kurser, der er skræddersyede til medlemmernes behov og profession, kan foreningen være med til at fastholde, opdatere og videreudvikle medlemmernes kompetencer og faglige standard.

Der sker konstant ændringer i de emner, som medlemmerne oversætter og tolker om, og det er derfor nødvendigt at holde sig opdateret inden for fx udviklingen i dansk og international lovgivning og samfundsforhold.

Foreningen arbejder ligeledes fremadrettet for at fremme, at medlemmerne holder sig ajour med sprogteknologiske værktøjer, der understøtter kvalitetssikring og letter oversættelsesprocessen til fordel for både translatøren og kunden.

Vores vision er din mission!