Carina Graversen, der er certificeret italiensk translatør og tolk og medstifter af Tolkeudvalget, repræsenterede Translatørforeningen ved to tolkekonferencer i Norden i løbet af efteråret 2022. Til efteråret 2023 vil Translatørforeningen i samarbejde med KU være værter for endnu en tolkekonference.
Men hvorfor er det vigtigt med en tolkekonference i et land, der ikke længere har en tolkelov eller en tolkeuddannelse?
”Inden vi går til de uddybende spørgsmål, er der en vigtig detaljer, der bør trækkes frem.” Således starter Carina Graversen vores interview: ”Konferencerne drejede sig kun om tolkning, ikke oversættelse. For i flere andre nordiske lande skelner man mellem tolke og translatører som begreb og profession. Derfor er Translatørforeningens navn misvisende for vores nordiske naboer, da de tror, vores medlemmer kun oversætter.”
Egentlig stod Translatørforeningen heller ikke på gæstelisten til det første seminar, der blev afholdt i Finland. Det henvender sig nemlig til tolkeforskere og tolkeundervisere. Men da de savnede en repræsentant for Danmark i Tampere, blev invitationen bogstaveligt talt stukket i hånden på Carina Graversen, der er kendt af vores nabolande som dansk talsperson for tolkeområdet.
Kort om seminaret NORDIC i Tampere, Finland: Todagesseminaret blev afholdt på universitetet i Tampere med deltagelse af forskere, lektorer, ph.d.-studerende og undervisere i tolkning og tegnsprogstolkning fra Finland, Norge og Grønland, og fra Norge deltog embedsfolk fra IMDi, det ansvarlige direktorat for bl.a. den norske tolkelov. Fokus var præsentation af tolkeforskningsprojekter, digitaliseringstiltag inden for undervisning og brug af tolke og på hvordan man sikrer, at myndighederne bruger de bedst uddannede tolke.
Fra Finland deltog også SKTL, der er en slags finsk ækvivalent til Translatørforeningen, for at observere, hvad der sker på uddannelsesområdet. SKTL er både en interesseorganisation og en fagforening og arbejder målrettet med at påvirke medierne og politikerne. Finland har pt. ingen tolkelov, men de har et register over uddannede retstolke, og landet har flere tolkeuddannelser.
Fra Norge deltog Universitetet OsloMet, der udbyder en af Norges tolkeuddannelser. Med den nye tolkelov i Norge tiltrak nordmændene stor opmærksomhed: OsloMet deltog med oplæg om, hvordan de tester deres kandidater med den såkaldte tosprogstest. Fra 2022 foregår testen udelukkende digitalt over tre dage. Den er en introduktion til tolkefaget og screener om kandidaterne har tolkepotentiale, og en bestået tosprogstest giver direkte adgang til tolkeuddannelsen. Det store spørgsmål i Norge er, om tosprogstesten bør give kandidaterne adgang til at figurere på den nationale tolkeliste, da den blot kræver at ansøgerne har norsk på B2-niveau, men ingen krav stiller til fremmedsproget. Det svarer til at rekruttere direkte fra gymnasiet, og den norske forsker, Hanne Skaaden, fremførte at det ikke er forsvarligt at kalde kandidater kvalificerede tolke, da det har vist sig, at de ikke er dygtige nok sprogligt eller har tilstrækkeligt med erfaring til at tolke. I 2021 var der kun 205 ud af 511, der bestod tosprogstesten og dermed fik grønt lys til at påbegynde en af landets tolkeuddannelser, NICE (Norwegian Interpreters Certification Exam).
Indtil 2014 var Danmark repræsenteret på NORDIC ved den danske tolkeforsker, Bente Jakobsen, men eftersom der ikke længere findes en tolkeuddannelse i Danmark, er store dele af forskergrundlaget borte. Resultatet var, at der var stor interesse i Tampere for den danske situation, og som følge deraf blev Carina Graversen opfordret til at give et oplæg på seminaret på engelsk om tolkesituationen i Danmark.
Hvorfor er det vigtigt at deltage?
Danmark har ikke et forskerhold, vi har ikke nogen uddannelse, så hvorfor er det så vigtigt at sende en repræsentant afsted til Tampere i Finland? Carina svarer prompte: ”Selvfølgelig skal vi være med i konferencer om tolkning i de nordiske lande, fordi vi som den eneste forening i Danmark har arbejdet for en professionalisering af tolke i så mange år og derfor har brug for at vide, hvad man gør i nabolandene. Desuden peger Translatørforeningen på Norge som den model, vi gerne vil have indført i Danmark; så når de fortæller om modellen og udviklingen siden indførelsen af den norske tolkelov, skal vi være med.”
Carina fortæller, at både i Norge, Sverige og Finland arbejder man på, at særligt retstolke skal være uddannede. Med tolkeloven i Norge blev det lovpligtigt, at tolke skal være kvalificeret, hvilket betyder, at de skal være uddannede på et af de officielle uddannelsestrin. De øvrige to lande har tolkelister over uddannede retstolke, som brugerne skal rekvirere tolkene fra. Og det fører os til konferencen i Oslo, hvor Carina Graversen også deltog.
Carina Graversen til Tolkekonferensen i Norge.
Kort om konferencen i Oslo, Norge: I januar 2022 fik Norge sin første tolkelov. Den har været undervejs siden 2013, fra dengang Danmark var foregangsland. Det store spørgsmål på konferencen lød: Hvordan er det gået med at få implementeret loven, der forpligter myndighederne til at benytte en kvalificeret tolk? Når man har en lov, er det nødvendigt at have et system, der understøtter den, heriblandt at have kvalificerede tolke.
Oplæggene i Oslo handlede derfor om, hvordan det er gået med implementeringen af loven i detaljer. Kan myndighederne finde ud af at rekvirere en kvalificeret tolk, og ved de, hvordan man anvender en uddannet tolk? Jo højere uddannet tolkene er, jo højere krav stilles der til myndighederne. Integrations- og mangfoldighedsdirektoratet, IMDI, der har det statslige ansvar for at sikre, at lovbestemmelserne kan lade sig gøre ude i virkeligheden, tilbyder derfor digitale løsninger til fx hospitaler og kommuner, så aftagerne er klar over, hvilke krav der stilles til dem; fx skal de have velfungerende IT-udstyr til fjerntolkning og helt lavpraktisk instrukser om, hvor og hvordan lægen og patienten skal sidde foran skærmen, så tolken kan se og høre dem begge. Konferencen kom i høj grad også til at handle om erfaringerne med de kvalificerede tolke.
Her er det essentielt at forklare begrebet kvalificeret tolk. Kvalificeret tolk betyder, at du står i det norske tolkeregister. Står du i registret, er du kvalificeret på et af fem forskellige niveauer. Det laveste niveau er tosprogtesten, som i bund og grund betyder, du er egnet til at starte på en tolkeuddannelse. De øvrige fire niveauer spænder over kurser, en egentlig bacheloruddannelse i tolkning, og certificeringer stykket sammen af det offentlige. Niveauerne tjener som incitament til at dygtiggøre sig løbende, da taksterne følger de fem niveauer. Carina Graversen er fortaler for systemet: ”Det er bedre at have en ukrainsk tolk på niveau fem, end slet ikke at have en ukrainsk tolk. Til gengæld har Norge nordens eneste tigriniatolk, der er uddannet på højeste niveau, hvilket må være bevis for, at det her er vejen frem, når de formår også at tilbyde uddannelse i de mere eksotiske sprog.” Carina fremhæver dog, at det kom frem på konferencen, at man i dag er ærgerlige over, at niveau fem med tosprogstesten blev kvalificerende til at komme på tolkelisten, fordi erfaringen har vist, at de ikke nødvendigvis kan tolke. ”Det er erfaringer, der er vigtige at tage til sig, hvis vi lykkes i Danmark med en lignende model,” fremhæver Carina.
Hvad kan Translatørforeningen bruge denne viden til?
”Vi sikrer os adgang til viden, som er guld værd den dag det Tværministerielle udvalg, der skal komme med anbefalinger til en tolkeuddannelse og en certificering i Danmark, begynder at røre på sig. Vi får adgang til de folk, der ligger inde med den seneste og nyeste viden om implementering, digitalisering og uddannelse inden for tolkning, og alt dette gør foreningen til at vigtig partner i det videre arbejde for en national certificeringsordning og medfølgende uddannelsesmuligheder. Den viden har vi ikke i Danmark lige nu, men nu kan Translatørforeningen bare ringe til vores nordiske naboer og få et svar – uden at skulle have en tolk med. Det understreger at foreningen er garant for professionalisme og saglighed i hele tolkediskursen,” fortæller Carina Graversen, der er kommet hjem med telefonbogen fuld af gode kontakter.
Tilbage til det indledende spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt med en tolkekonference i et land, der ikke længere har en tolkelov eller en tolkeuddannelse?
”Konferencerne har gjort os skarpere på, hvilke systemer og erfaringer vores nabolande har, særligt Finland og Norge. Jeg var den eneste dansker i de her nordiske fora; det blev bemærket, og derfor kommer tolkeseminaret fra Finland til Danmark i 2023, fordi vores kolleger i nabolandene gerne vil hjælpe os med at skabe fokus på vigtigheden af dette område i Danmark – og i bedste fald sætte skub under det arbejde, der lige nu foregår i det Tværministerielle udvalg,” afrunder Carina, der fortsat er i planlægningsfasen sammen med Københavns Universitet omkring afholdelsen af seminaret. Men alt tyder på, at Danmark til efteråret kan byde velkommen til det næste NORDIC seminar på dansk grund og desuden atter står på gæstelisten til kommende tolkekonferencer i norden.
Skrevet af Caroline Qvist Abel
