Cafémøde i maj
Emne: Terminologi
På cafemødet den 7. maj sætter vi fokus på selve kernen i den ydelse, vi leverer, nemlig terminologi. Vi udveksler viden om, hvilke metoder vi bruger til at søge og verificere termer. Måske kan vi lære noget af hinanden? Har du nogle fif, du gerne vil dele? Eller savner du nye ideer til, hvordan du finder den helt rigtige term til den tekst, du skal oversætte? Så kom og vær med på Zoom den 7. maj.
*
Medlemmerne er inviteret til månedligt cafémøde, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige emner, der knytter sig til medlemmernes virke som translatører og tolke.
Vil du deltage en enkelt onsdag eller være med hver måned? Det er op til dig.
Nøgleordet er “Medlemsinvolvering” og det næste møde finder sted på Zoom onsdag den 7. maj 2025 kl. 16-17.
Konceptet er følgende:
· 1. onsdag i hver måned kl. 16.00-17.00
· Mødeleder: Henriette Faber eller Hanne Sterndorf
· Kort oplæg
· Diskussion
· Fast punkt: ”Hvordan er dit professionelle liv lige nu?”, hvor ordet gives til den enkelte deltager, der opfordres til at fortælle, hvor vedkommende står fagligt/erhvervsmæssigt lige nu.
*
Efteruddannelsespoint: Naturligvis giver det noget at deltage. Indirekte point 0,5 point per time.
Tilmelding: skriv til sekretariatet på mail@translatorforeningen.dk
Cafemøderne holder sommerferie i juli og august.







