Certificering

Som medlem af Translatørforeningen modtager du retten til at kalde dig certificeret translatør eller certificeret translatør og tolk.

Med et medlemskab i Translatørforeningen får du et certifikat, der beviser, at du følger de etiske regler, der er udstukket af Translatørforeningen. Certifikatet beviser samtidig, at du er optaget på baggrund af et højt kvalificeret grundlag.

Laver du bekræftede oversættelser, der skal påtegnes hos Dansk Erhverv, får du som medlem af Translatørforeningen desuden 50 % rabat på et tilpasset stempel, der bekræfter dit virke som certificeret translatør, fremfor blot din person eller virksomhed.

Certificeringen er din mulighed for at hæfte en garanti til din profession, nu hvor beskikkelsen som statsautoriseret ikke længere findes.