Til vores sekretariat i hjertet af Frederiksberg søger vi en person til at varetage sekretariatsfunktionen i samarbejde med bestyrelsen.
Du er proaktiv, selvstændig og en eminent kommunikatør med smil i både pen og stemme. Du er sprogligt velfunderet og evner at favne og prioritere i mange forskellige typer opgaver i løbet af en arbejdsdag. Du bliver vores ansigt udadtil og den, der får hverdagen til at hænge sammen i en lille forening med store ambitioner. Du er serviceminded og udadvendt med sans for detaljer.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Bemande sekretariatet samt besvare telefonopkald og øvrige henvendelser
- Forfatte nyhedsbreve, ajourføre hjemmeside og medlemsregister
- Varetage foreningens kanaler – Facebook og LinkedIn
- Organisere, realisere og varetage arrangementer og møder, herunder bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, udvalgsmøder, eksterne arrangementer, kurser, konferencer, medlemsmiddage m.m.
- Bistå bestyrelse og udvalg gennem hele årshjulet
- Varetage ind- og udmeldelser samt almindelig medlemspleje
- Bogføre og fakturere kurser og kontingent samt varetage mindre betalinger og indkøb.
Du har ca. 20 ugentlige timer, du vil dedikere til Translatørforeningen på freelancebasis og er:
- Imødekommende og serviceminded
- En erfaren kommunikatør med evner for at forfatte nyhedsbreve og skrive nyheder til sociale og andre medier. Du skriver hjemmevant på både dansk og engelsk
- Vedholdende og evner at holde den røde tråd selv i pressede situationer
- Udstyret med god sans for orden og detalje
- Ansvarlig og parat til at handle, når situationen kræver det
- En erfaren navigator i diverse IT-systemer.
Stillingen er ledig pr. 15.4.2025 eller snarest muligt derefter. De 20 ugentlige timer fastlægges efter aftale med bestyrelsen. Der vil lejlighedsvis være aftenarbejde i forbindelse med møder. I alt ca. 50 timer, som kommer ud over de 20 timer. Kontoret er ferielukket i juli måned.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning på mail@translatorforeningen.dk.
Ansøgningsfrist: 31.03.2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formand (Rose) Nira Glad på telefon: +45 51246403.
Translatørforeningen interesseorganisationen for højtuddannede translatører og tolke. Foreningen arbejder for at sikre kvalitet i oversættelse og tolkning gennem repræsentation og arbejder aktivt på at få indflydelse på politiske beslutninger, påvirke den politiske dagsorden og give sig til kende i alle sammenhænge, hvor det skønnes relevant. Foreningen har sin egen, lille kursusvirksomhed, der tilbyder fagrelevante kurser og sociale arrangementer primært for medlemmer. Foreningen har kontor i Akademikertårnet på Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg. https://translatorforeningen.dk/