AFLYST // Julemiddag i København for medlemmer

AFLYST GRUNDET COVID-19_RESTRIKTIONER

Kære medlem

Kom og mød dine fagfæller, venner, kontubernaler og kollegaer til julemiddag i Translatørforeningen!

Julemiddagen i København foregår torsdag den 19. november 2020 kl. 19:00, og de julede herligheder indtages på Restaurant Brdr. Price, Rosenborggade 15, 1130 København K (to minutter fra Nørreport).

Nærmere oplysninger om julemiddagen i Aarhus følger senere. Denne vil foregå torsdag den 26. november 2020 på Restaurant Thors Mølle.

Du er naturligvis velkommen til den af de to middage, du måtte ønske, lige meget hvor du bor i landet.

*

Menuen på Brdr. Price byder på dette traktement á tre serveringer inkl. 2-3 vand/vin/øl – og slutteligt kaffe (øvrige drikkevarer er på egen regning):

MARINERET SILD, KARRYSILD MED ÆG, KOLDRØGET ISLANDSK LAKS MED RØRÆG

*

HJEMMELAVET RULLEPØLSE MED LØG OG SKY, LUN LEVERPOSTEJ MED RISTEDE CHAMPIGNONER OG BACON, JULEMEDISTER, CONFITERET ANDELÅR MED HJEMMELAVET RØDKÅL

*

RISALAMANDE MED HJEMMELAVET KIRSEBÆRSAUCE

*

Har du behov for, at der bliver taget særlige hensyn i ingredienslisten for netop din juleservering, så skriv det til os sammen med din tilmelding.

Desværre kommer vi ikke udenom at nævne corona. Først og fremmest af hensyn til jer, hvorfor det vist nok er forbudt med lejlighedssange … men også fordi restauranten har nogle begrænsninger, der betyder, at sekretariatet skal have endelig tilbagemelding allerede den 25. september 2020 kl. 12:00. Vi er klar over, det er en kort frist, til gengæld vil der være god tid til at glæde sig i.

Tilmelding sker på: mail@translatorforeningen.dk til Caroline eller Maria inden fristen ovenfor. Husk for god ordens skyld at notere, om du møder op i København den 19. eller Aarhus den 26. (såfremt tilmeldingerne kommer til at krydse hinanden i vores indbakke). På forhånd mange tak.

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen