Translatørforeningens bidrag til Sprogense 2023

En håndfuld frivillige medlemmer af Translatørforeningen så igen i år vigtigheden af at koble Translatørforeningens formål sammen med Sprogense-weekenden i Bogense.

Ud over Translatørforeningens stand var der ca. 15 andre sprogrelaterede stande i Sproggaden i Bogense. Sprogense bød i øvrigt på en længere række oplæg og underholdning af sproglig karakter, fra Jim Lyngvild til direktøren for Dansk Sprognævn. Indholdet og underholdningsfaktoren rakte med andre ord bredt ud.

Sprogense for tredje gang
Hanne Sterndorf (engelsktranslatør og medlem af bestyrelsen), Rose Nira Glad (fransktranslatør og formand i foreningen), Anna Burchard (tjekkisktranslatør og medlem af bestyrelsen) og Heidi Flegal (engelsktranslatør) stykkede måneder i forvejen et program sammen, som inkluderede forskellige sjove sprogudfordringer og et tolkeanlæg samt fik sikret, at foreningen fik sin egen stand i Sproggaden.

”Vi planlagde programmet ud fra, at vi gerne vil være med til at dele vores interesse for sprog med andre. At kunne et andet sprog end sit modersmål åbner verden og øger forståelsen for andre mennesker i andre lande og med andre kulturer. Rent praktisk er vi nødt til at kunne sprog, når vi er fra så lille et sprogområde som Danmark. Kun knap 6 mio. mennesker taler vores tunge- og halsbrækkende sprog, der for udenforstående lyder, som om vi taler med rugbrød i munden. Og med udlandets manglende forståelse for det fantastiske ved rugbrød er det bestemt ikke positivt ment,” understreger Hanne Sterndorf.

Nogle kunne mene, der er langt fra professionel oversættelse til små ordlege, men som Hanne siger: ”Vi håber at være med til at vække børns og unges interesse for sprog på den her måde. Få dem til at se, at sprog ikke kun er engelsk, og at selvom man ikke er den helt store ørn til det med bogstaver, så kan man alligevel dressere bogstaverne til at give mening.”

Dagbog fra Sprogense den 15.-16. september 2023
Fredag stod Translatørforeningens stand klar, prydet med alverdens flag for at sikre signalværdien – her taler vi alverdens sprog.

Hanne Sterndorf har afrapporteret fra dagens aktiviteter: ”Vi fik indfanget en god del skolebørn den første dag. De dristede sig til at afprøve vores krydsord med en række ord fra andre sprog, kombinationslegen, hvor de skulle parre et udenlandsk ord med det rigtige sprog ud fra det danske ord ”morgenmad” og endelig kunne de prøve at danne ord ud fra sætningen ’Jeg er vild med lakridsbogstaver’. Gæt, hvad præmien var? Et lakridsbogstav – eller en nøglering, så længe vi havde dem.

Formålet med opgaverne var som beskrevet at vise de besøgende, det kan være sjovt at have med sprog at gøre, men også at det kræver viden, hvis man virkelig skal have noget ud af det. Dog altid med et forsøg på at imødekomme alle festivalens besøgende. Hanne uddyber: ”I samtalen med opgaveløserne får vi ofte lidt at vide om deres baggrunde, som giver lejlighed til at fortælle om bredden af den professionelle sprogbrugers baggrund fra pæredansk til tilflyttet udlænding.”

Sprogense giver tilbage
De frivillige deltager ikke kun for at repræsentere Translatørforeningen, de er også med, fordi de selv får noget igen ved at donere en weekend af deres tid. ”Vi følte stor tilfredsstillelse ved at tiltrække særligt børn og unge med læsevanskeligheder til at driste sig ud i bogstavlegen. Og det er sjovt, når der pludselig kommer et barn og siger, han kan alle flagene – eller et andet barn, der kan fortælle, hun er fra Estland og i øvrigt kan tale estisk, russisk, tysk, engelsk og dansk!” Hanne Sterndorf, der også var med sidste år, havde forudset, at fredagens besøgende primært ville være skoleklasser. Selvom det ikke just er skolebørn, der bruger tolke og translatører, og man derfor kan spørge sig selv, hvad det gavner Translatørforeningen at være til stede på Sprogense, er der enighed om, at det er vigtigt at tiltrække børn og unge. Hvis sprog i højere grad skal tilbage på skoleskemaet, skal sprogglæden vækkes på et tidligt tidspunkt. Danmark har brug for at have et højt fagsprogligt niveau blandt andet i form af tolke og translatører, og for at det nuværende niveau fremtidssikres, skal sprog blandt andet efterspørges på de videregående uddannelser.

Sprogense løber over to dage, og lørdagen tiltrækker almindeligvis et lidt mere blandet publikum. Samlet set forlyder det, at Dansk Sprognævns festival havde i omegnen af 10.000 besøgende i år.

Lørdag fik vi udfordret de små grå hos Translatørstandens gæster,” fortæller Hanne Sterndorf videre. ”Vi gjorde en ihærdig indsats for at demonstrere hvisketolkning. Vi havde et tolkeanlæg, hvor en på standen sagde noget mere eller mindre begavet på dansk eller engelsk, som derefter blev simultantolket til de behørigt imponerede lyttere af en af de fremmødte tolke. En af gæsterne demonstrerede også sine evner som tolk i græsk.” Græsk er i øvrigt ikke et af de sprog, der er repræsenteret i Translatørforeningen. Det er derimod muligt på foreningens hjemmeside at se, hvilke sprog der er repræsenteret af medlemmerne: Find translatør – Translatørforeningen (translatorforeningen.dk)

Evaluering
Sprogense står tilbage som to travle dage med gode indsatser fra de foreningsmedlemmer, der deltog. Der blev løst mindst 200 opgaver, og medlemmerne på standen fik talt om oversættelse og tolkning med de besøgende.

Foreningen takker alle, der bidrog med deres tid og interesse eller gav en hånd med i Translatørforeningens stand.

Om vi ses igen næste år, afhænger af om Sprogense bliver en realitet i 2024.

Hanne Sterndorf og Anna Burchardt.
Alle fotos er private.