Medlemsmøde i Aarhus / KUN MEDLEMMER

Kom med til dette vigtige medlemsmøde og vær med til at fastlægge vejen frem for Translatørforeningen!
Som nævnt i forbindelse med foreslåede vedtægtsændringer på generalforsamlingen i 2023 ønsker bestyrelsen at sikre foreningens levedygtighed fremadrettet. Det gøres bl.a. ved at foreslå nogle ændringer til de eksisterende vedtægter vedrørende medlemsoptaget.

Vi vil gerne give alle en mulighed for at deltage i en grundig debat forud for generalforsamlingen. Derfor indbyder vi til to møder med vedtægtsændringer på dagsordenen. Synes du, det lyder lidt tørt, kobler vi begge møder sammen med et par andre arrangementer og skyller ned med lidt at drikke og spise:

Tid
22. februar 2024 kl. 17-19

Sted
FO-byen
Aarhus

Deltagerne går i samlet flok fra Retten i Aarhus, så kom med på omvisning i Retten i Aarhus kl. 15.00-16.30 (Omvisning).
I FO-byen byder bestyrelsen på lidt forfriskninger, så vi ikke bliver alt for ”hangry”, men har energi til også at tale om noget, der interesserer alle: nemlig os selv! Vi forestiller os, det slutter senest kl. 19.00. Derefter er der ”fri leg”.

Tilmelding
Tilmelding sker til sekretariatet frem til den 20. februar ved at skrive til: mail@translatorforeningen.dk
Noter gerne, om du kun deltager i dette møde. Deltager du også i rundvisningen, skal du huske at give os specifik besked inden fristen, som er den 14. februar: Omvisning i Retten i Aarhus.
Det er gratis at deltage.

Efteruddannelsespoint
Du kan notere 4 efteruddannelsespoint, når du deltager i dette medlemsmøde.

Arrangementet gentager sig i København den 26. februar
Læs mere om medlemsmødet i København her: Medlemsmøde i København // Kun for medlemmer